Golden Sands, Bulgarien

Hvornår:
13. juli 2019 kl. 14:40 – 20. juli 2019 kl. 13:55
2019-07-13T14:40:00+02:00
2019-07-20T13:55:00+02:00
Pris:
6298 kr.
Kontakt:
Golden Sands, Bulgarien

Lækkert All Inclusive-hotel tæt på centrum og strand.

Vi er 20 deltager på denne rejse – Rejsen er UDSOLGT 

Bulgarien byder på en sommerferie med lækre, brede sandstrande, som man ikke finder mange steder i Europa. Her er masser af sommeraktiviteter med sol og udsigt til det lune, blå hav, en venlig befolkning og smuk natur. Landet er rig på både bjerge og hav. De mange dejlige solskinstimer resulterer i lækre råvarer, smuk fauna og varieret natur. Bulgarien ligger perfekt ved Sortehavet og tilbyder lange, brede sandstrande, så langt øjet rækker. Strandene er indbydende og havet klart.

Vi skal bo på det skønne 4-stjernede Hotel Slavey, som er et nyere hotel  med en rigtig dejlig atmosfære. Det har en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser – en lille smule tilbagetrukket fra strandpromenaden og de mange forlystelser i Golden Sands. Den vidunderlige strand og havet ligger kun 300 meter væk – det samme gør centrum. Du kan naturligvis også både sole dig og bade i hotellets pragtfulde poolområde.

I Bulgarien er prisniveauet langt under det danske – både hos den lokale købmand, på restauranterne og caféerne. I Bulgarien rækker pengene dejligt langt.

Pris 6.298 kr. med all inclusive

Pr. person ved delt dobbeltværelse med balkon

Tillæg for enkeltværelse 1.000 kr.

Priserne inkluderer

  • Fly Billund/Kastrup og Golden Sands t/r
  • 20 kg bagage + 5 kg håndbagage
  • Transferbus mellem lufthavn og hotel t/r
  • Ophold på Hotel Slavey – kat. 4*
  • All Inclusive – alle måltider og lokale drikkevarer
  • Dansk rejselederservice
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

 Tilvalg:

  • Afbestillingsforsikring Gouda: 249 kr.
  • Årsrejseforsikring Gouda: 261 kr.
  • Jeepsafari: Pris pr. person 235 kr.
  • Sortehavets perle: Pris pr. person 215 kr.

Bindende tilmelding

til Britta Sandager

Husk at skrive tilvalg når du tilmelder dig.

Teknisk Rejsearrangør: Bravo Tours, Rejsegarantifonden nr. 1242.
Betaling afregnes direkte med Bravo Tours som fremsender billet.

Flytider

Den 13. juli                                            Den 20. juli

  • Afgang Billund kl. 14.40          Ankomst Varna kl. 18:30
  • Afgang Varna kl. 11:40            Ankomst Billund kl. 13.55
  • Afgang Kastrup kl. 12.05         Ankomst Varna kl. 16:00
  • Afgang Varna kl. 16:50            Ankomst Kastrup kl. 18.40
  • Afgang Aalborg kl. 07.00        Ankomst Varna kl. 10.55
  • Afgang Varna kl. 19.15            Ankomst Aalborg kl. 21.35

Bemærk flytiderne er vejledende og kan ændres indtil afrejse
Seneste mødetid i lufthavnen på udrejsen er to timer før afrejse.

Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på rejsen, her kan der skrives sammen og deles billeder.

Beskrivelse

Hotel Slavey er et nyt og meget lækkert hotel med en fin beliggenhed tæt på såvel centrum, med sine restauranter og forlystelser, som stranden med de festlige vandsportsaktiviteter. Slavey har en stor solterrasse med herlige swimmingpools. Her er også masser af liggestole og parasoller til fri afbenyttelse og en fin lille snackbar. Restauranten er et smagfuldt kapitel for sig. Du får alle dine måltider serveret fra en fantastisk buffet, hvor der med garanti er noget for enhver smag. Der er gratis WiFi i receptionsområdet.

Sådan bor du 

På Slavey bor du i nyere, store og meget velindrettede dobbeltværelser med eget bad/toilet og balkon. Alle værelser har desuden aircondition, safebox (mod gebyr), hårtørrer, køleskab og tv. Pool håndklæder mod gebyr.

Spændende oplevelser

Golden Sands er meget mere end turistområder. Sejl en tur ud på vandet og nyd solens stråler og det klare vand. I kan også tage med på en spændende jeepsafari, hvor I kommer tæt på det lokale liv. Kun ti minutters kørsel uden for Golden Sands kommer I til smuk natur og små landsbyer. Det er en stor oplevelse at komme en tur bag facaden og opleve det ægte Bulgarien.

Bulgariens storbyer

Blot 15 minutters kørsel fra Golden Sands ligger Varna, der med sin alder på knap 4.000 år, rummer masser af seværdigheder og kulturhistorier. Her kan I også shoppe og blive fristet af de billige tilbud. Besøg byens marinehave med oceaner af forskellige plante- og blomsterarter, det fine delfinarium med daglige flotte delfinshows og den lille ZOO med smukke fugle. I Burgas er der også mange spændende storbyoplevelser, og det samme gælder middelalderbyen Nessebar.

Jeepsafari 235 kr.

Bulgarien har også sin skønne, grønne og frodige natur. Det oplever vi i dag i jeeps, hvor der kan være op til seks personer i hver. Her bliver vi rystet godt sammen, smager på den lokale honning og får lov at skyde med luftgevær. Det hele bliver rundet af med en lækker picnic i naturen med en overraskelse til slut! Udflugten inkluderer frokost og drikkevarer.

Sortehavets perle 215 kr.

Vi stævner ud på Sortehavet med båden ”Polaris” fra havnen i St. Konstantin og Helena. Vi nyder dagen på havet med ren afslapning og mulighed for badestops undervejs. Der bliver også rig mulighed for at slikke sol på dækket. Om bord vil der også være mulighed for at fiske, nyde en forfriskning og en god barbeque-frokost – alt er inkluderet i prisen. Udflugten inkluderer frokost og drikkevarer.

Udflugterne skal bestilles hjemmefra, da det er en rabatpris.

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.