Singlerejse til Golden Sands, Bulgarien 30/6 eller 3/7
Hold sommerferie på lækkert all-Inclusive hotel med skøn beliggenhed ved stranden
Nær centrum af Golden Sands ligger det flotte Astoria Hotel, som med sin fremragende beliggenhed har både byliv og strand lige inden for rækkevidde. Udforsk det stemningsfulde centrum, som byder på, butikker, barer og restauranter, oplev det livlige natteliv, besøg de lækre sandstrande eller nyd de solrige dage på hotellet, som byder på massevis af faciliteter. På den attraktive strand lige ud til sorte havet er der to solsenge + en parasol pr. værelse (begrænset antal).
På den store solterrasse, hvor liggestole og parasoller står til fri afbenyttelse, finder du også hotellets udendørs pool, perfekt til en dag med afslapning. Besøg også den brede, hvide sandstrand, der ligger få meter fra hotellet. Her er der liggestole og parasoller, som frit kan benyttes. Her finder du også et godt udvalg af restauranter og barer. Men du behøver ikke bekymre dig om maden, for opholdet på hotellet er med All Inclusive, hvor du får maden serveret fra en lækker buffet. Her kan du også nyde en fantastisk udsigt over havet. Hver dag og hver aften er der arrangeret underholdning.
Hold dig i form med et besøg i hotellets fitnessrum, og trænger du til en pause, kan du mod merbetaling benytte spaafdelingen, hvor der venter selvforkælelse med faciliteter som dampbad, massage, sauna og indendørs pool.
Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse med balkon: 8.499 kr.
Pris pr. pers. i enkeltværelse med balkon: 11.298 kr.
Tillæg pr. person i delt dobbeltværelse for skråhavudsigt: 200 kr.
Tillæg pr. person i enkeltværelse for skråhavudsigt: 300 kr.
Tillæg pr. person i delt dobbeltværelse for havudsigt (ikke muligt i enkeltværelse): 400 kr.
Prisen inkluderer:
- Fly fra Aalborg, Billund eller København t/r
- 1 stk. Bagage + 1 stk. håndbagage.
- Transfer til og fra hotel-lufthavn ca. 40 minutter
- Ophold på Astoria Hotel ****+
- All inclusive (alt mad og drikke)
- Dansktalende Rejselederservice
- Medrejsende Elisabeth Ahle Jensen
Mulige tilkøb pr. person:
- Afbestillingsforsikring: 349 kr.
- Rejseforsikring: 429 kr.
- Mad ombord på flyet kr. 220 kr. t/r
- Udflugter – se nederst
Flytider – bemærk forskellige datoer fra Jylland/København
Fra Billund den 30/6 kl. 14:40 – 18:40
Fra Aalborg den 30/6 kl. 17:20 – 20:40
Fra København den 3/7 kl. 17:00 – 20:40
Til Billund den 7/7 kl. 19:40 – 21:50
Til Aalborg den 7/7 kl. 22:35 – 00:45 (+1 time)
Til København den 10/7 kl. 21:30 – 23:25
Bemærk flytiderne er vejledende og kan ændres indtil afrejse
Seneste mødetid i lufthavnen på udrejsen er 2 timer før afrejse.
Bindende tilmelding
til Britta Sandager her: Tilmelding rejse
Teknisk Rejsearrangør:
Bravo Tours, Rejsegarantifonden nr. 3320.
Betaling afregnes direkte med Bravo Tours som fremsender billet. Depositum kr. 1.800 pr. person samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer betales senest 48 timer efter modtagelse af billet. Betaling af restbeløbet skal være rejsebureauet i hænde senest 60 dage før afrejsedag.
Der tilknyttes én mailadresse pr. værelse. Dvs. de to der deler værelse skal kommunikere med hinanden omkring betaling samt øvrige informationer, der bliver sendt ud. Man betaler hver især via FI nr. som står på billetten.
Vi tager forbehold for udsolgte pladser samt tastefejl. Der henvises desuden til de generelle bestemmelser på www.bravotours.dk
Facebook
Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på rejsen, her kan der skrives sammen og deles billeder. Man bliver inviteret ind i gruppen efter tilmelding. Deltagerlisten med diverse oplysninger lægges ind inden afrejse og kan evt. bruges til samkørsel.
Sådan bor du på Astoria Hotel
Dobbeltværelse med balkon 25 m2: Her bor du i store, lyse, hyggeligt indrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, hårtørrer, aircondition, mini køleskab, telefon, satellit-tv, WiFi samt balkon. Det er også muligt at bo på eneværelse. Nogle af værelserne har delvis havudsigt som tilkøb. Der er strandhåndklæder.
Mere om Astoria Hotel
Sen afrejse? Mod betaling kan der være mulighed for at få late check-out ved forespørgsel på hotellet. Det er altid muligt at opmagasinere sine kufferter.
Parkering koster ca. 20 leva pr. dag.
Der kan spilles volley i poolen.
Der er kun minibar på Superior værelserne. Elkedel hentes i reception.
Du kan læse mere om hotellet HER
Bulgarien
Bulgarien er et østeuropæisk land beliggende på Balkanhalvøen. Landet grænser op til Rumænien mod nord, Serbien og Nordmakedonien mod vest, Grækenland og Tyrkiet mod syd og Sortehavet mod øst. Med et samlet areal på ca. 111.000 km2 er Bulgarien det 16. største land i Europa.
Om sommeren kan du nyde en solrig ferie ved Sortehavet, hvor temperaturen typisk ligger på omkring 30 grader. De langstrakte sandstrande er perfekte til en dag med afslapning eller vandsport.
Plant dine bare fødder i sandkanten eller gå lange ture langs promenaden i Golden Sands, hvor du finder et væld af aktiviteter. Måske med en kold drink i hånden. Her er nemlig både smukke strande ved Sortehavet, kulturhistoriske byer og historiske seværdigheder, et pulserende natteliv og masser af aktiviteter.
Golden Sands er charmerende by, og meget mere end et turistområde. Sejl for eksempel en tur ud på vandet og nyd solens stråler og det klare vand. Du kan også tage med på en spændende jeep-safari, hvor du kommer tæt på det lokale liv. Kun ti minutters kørsel uden for Golden Sands kommer du desuden til smuk natur og små landsbyer. Det er en stor oplevelse at komme en tur bag facaden og opleve det ægte Bulgarien.
Bulgariens er fyldt med historiske steder, arkitektur og museer, der afspejler Bulgariens rige kulturarv. Landets rige historie og kultur gør det også til et populært rejsemål – for her er masser af fascinerende ting at opdage. Uanset om du vil udforske de gamle ruiner i Plovdiv, smage den lækre mad i Sofia, eller bare slappe af på en af de smukke strande, vil Bulgarien helt sikkert give dig en uforglemmelig ferieoplevelse.
Strande: I Golden Sands er de fantastiske, brede og med finkornet sand og klart badevand (ikke lavvandet).
Shopping: Der findes mange små butikker og boder, hvor man kan købe alt fra bulgarsk keramik til tøj. I Varna er der en lang gågade med et utal af forretninger. Priserne i Bulgarien ligger et pænt stykke under de danske priser. Dagligvarer som vand, mad og lignende kan købes i de små supermarkeder over hele Golden Sands.
Tidsforskel: +1 time i forhold til Danmark.
Valuta: Leva.
Elektricitet: 230 volt. Adapter er ikke nødvendig.
Transport: Det er let at komme rundt i Golden Sands både med taxa og offentlig transport. Det er billigere end i Danmark.
Billeje: Vi anbefaler ikke at leje bil i Bulgarien. Mange vælger i stedet at leje en taxi for en dag. Det koster omtrent det samme som at leje en bil – cirka kr. 550.
All Inclusive
Måltider:
Morgenmadsbuffet: kl. 07.30-10.00
Sen morgenmad (Continental): kl. 10.00-11.00
Frokostbuffet: kl. 12.30-14.00
Middagsbuffet: kl. 18.00-21.00
Mellemmåltider
Et let måltid kan serveres i snackrestauranten
Frokostbuffeten inkluderer også forskellige desserter.
To gange om ugen bliver der desuden serveret buffet med et udvalg af temaretter.
Du kan også spise middag i en af hotellets to temarestauranter, den asiatiske restaurant og den italienske restaurant. Bordbestilling er nødvendig.
Mænd skal i hotellets hovedrestaurant bære T-shirt med ærmer ved middagsbuffeten, og i de to temarestauranter skal mænd bære lange bukser og T-shirt med ærmer.
Drikkevarer
Drikkevarer serveres fra kl. 10.00-23.00
All Inclusive inkluderer følgende drikkevarer med og uden alkohol: Vand, sodavand, øl, vin og udvalgt lokal spiritus.
Bemærk, All Inclusive slutter kl. 12.00 på afrejsedagen.
Vær opmærksom på, at hotellet kan ændre i All Inclusive-konceptet.
Udflugter
Jeepsafari
Bulgarien har også sin skønne, grønne og frodige natur. Det oplever vi i dag i jeeps, hvor der kan være op til seks personer i hver. Her bliver vi rystet godt sammen, smager på den lokale honning og får lov at skyde med luftgevær. Det hele bliver rundet af med en lækker picnic i naturen med en overraskelse til slut! Udflugten inkluderer frokost og drikkevarer.
Pris pr. person 480 kr.
Sortehavets perle
Vi stævner ud på Sortehavet med båden ”Polaris” fra havnen i Varna. Vi nyder dagen på havet med ren afslapning og mulighed for badestops undervejs. Der bliver også rig mulighed for at slikke sol på dækket. Om bord vil der også være mulighed for at fiske, nyde en forfriskning og en god barbequefrokost – alt er inkluderet i prisen.
Udflugten inkluderer frokost og drikkevarer.
Pris pr. person 340 kr.
Det ægte Bulgarien
Heldagstur med dansktalende rejseleder – inkl. Frokost.
Smukke omgivelser, lokale specialiter og helt tæt på landbyens indbyggere og traditioner – Det er hvad denne udflugt blandt andet har at byde på. Vind i håret på båd, rolige timer med god mad, lokal underholdning og massere af grin. Turen her egner sig til både børn og voksne og efterlader dig med ny viden, gode minder, smukke billeder og en helt fantastisk dag. Dagens første stop bliver en sejltur ned af floden Kamchia. Her får vi den smukkeste natur at se, og hvis du er heldig kan du støde på nogle af flodens beboere, nemlig skildpadderne. Denne tur er afslappende og meget eksotisk. Herefter fortsætter vi til en gammel landsby ved navn Solnik, hvor vi bliver mødt af det lokale folk i de smukkeste klæder og i de mest autentiske omgivelser. Her vil vi besøge en familie, som lever på en meget gammel og traditionel måde. Her får vi set huset de bor i, deres have og deres dyr. Her slutter vi af med en god lokal 3-retters frokost, som er inklusiv i turens pris. Her er der er rig mulighed for at smage på den bulgarske nationaldrik, Rakia. Det er også her, de lokale vil sørge for en sjov, men anderledes underholdning, samt mulighed for at komme helt tæt på de gamle traditioner, på bedste manér. Dette er en dag du sent vil glemme, fyldt med oplevelsesrige minder.
Drikkevarer som øl, sodavand og kaffe/te er IKKE inkl. i frokosten, men kan tilkøbes.
Pris pr. person 480 kr.
Varna og vinsmagning
Halvdagstur med dansktalende rejseleder.
Grib chancen for at besøge charmerende Varna på denne eftermiddagsudflugt, hvor du får mulighed for at udforske byens seværdigheder, caféer, restauranter og shopping muligheder. Den centrale del af Varna byder på både flotte alléer, grønne parker og fine torve, og byen har såvel et moderne præg som et strejf af det gamle Østeuropa. I hjertet af centrum ligger den imponerede katedral, som er Bulgariens tredjestørste, som vi vil komme til at besøge på turen. Der bliver tid på egen hånd til at gå på café, opleve byen eller gå en tur i Marineparken, hvorefter vi kører til Varna Vinklub, for at smage på lækre likører og vine, samt en lille anretning mad. Efter besøget ved vinklubben kører vi tilbage til hotellerne.
Pris pr. person 240 kr.